Te med sjæl

Tetemplet arbejder efter mottoet ”Te med sjæl”.

Vi mener at te, særligt vores te, er godt for sjælen. Te stimulerer sjælen. Det indbyder til en stemning af nærvær, naturlighed og dybde.

Tetemplet er skabt for at give sjælen mere plads i vores liv. Balance og ro er omdrejningspunktet.

Produceret i Danmark og i udlandet

Vi producerer vores egen urte teer og chai teer i Danmark. Derfor bærer en række af vores produkter mærket ”Pakket og produceret i Danmark”.

I Tetemplet har vi bestemt ikke noget imod globaliseringen. Vores hverv er dybt afhængigt af globaliseringen. Hvor det er relevant lægger vi produktionen i Danmark. D.v.s primært vores produkter baseret på egne opskrifter, og hvor råvarerne allerede findes her. For miljøets skyld, for arbejdspladsernes skyld og for kvalitetens skyld. Vi har selv udviklet teerne, og ønsker at være tæt på produktionen af dem.

Te dyrkes og plukkes som bekendt i andre egne af verden. Oftest i meget fattige lande. Produktionen af te finder ofte sted i bjergegne, og har stor betydning for den lokale befolkning. Så hvor det er ret og rimeligt, så foregår produktion af vores produkter lokalt. Kina, Indien, Afrika m.fl. Primært får vi te direkte fra egen fabrik på Sri Lanka. Det øger i den grad vores styring af kvalitet og kontrol. Her ønsker vi også at være tæt på, og sikre den bedste vare. Høj kvalitet og single-estate. Vi mener også, at det er til gavn for de teproducerende lande og deres befolkning, at de producerer og pakker lokalt. Det medvirker til en bedre indtjening for landet, og de mennesker og familier der lever af at arbejde med teen.

I størst mulig udstrækning skal vores te være både økologisk og Fairtrade certificeret. Det sikrer også ordentlige arbejdsvilkår, for dem der laver teen. I det omfang det kan lade sig gøre, skal vores produkter også være så miljøvenlige som overhovedet muligt. F.eks. er vores tebreve singlebags, hvilket sparer ca 50% papir. Vi anvender heller ikke metalclips og lim.

Se iøvrigt det sidste nye på www.facebook.com – Tetemplet.dk