Te og sundhed

Sammen med urter og te kommer en række historier om deres helsebringende effekter. Her på siden kan du læse om både myter og undersøgeler om urter og te.

22000 gode egenskaber

Ifølge en kinesisk legende har teplanten 22000 gode egenskaber, og det kan der måske være noget om. Te er nemlig ikke bare god at varme sig på – en god kop te booster også immunforsvaret og virker afstressende. Og hvis man drikker den uden sukker, indeholder en kop stort set ingen kalorier.

Varme antioxidanter

Ligegyldig om den er sort, hvid, grøn eller rød, indeholder te gode mængder af antioxidanter.
Antioxidanter neutraliserer de såkaldte frie radikaler i kroppen, og det er en rigtig god nyhed, for de frie radikaler kan skade kroppens celler og væv.

Kost med højt indhold af naturlige antioxidanter kan sænke risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, kræft og grå stær. Undersøgelser viser ligefrem, at mennesker, der drikker te, har lavere risiko for flere forskellige sygdomme – især hjertekar-sygdomme.
Årsagen kan være det høje indhold af flavonoider i te, der virker som effektive antioxidanter. Antioxidanterne i te virker bedre end mere velkendte antioxidanter som C- og E-vitamin. Bare to kopper te om dagen giver et værdifuldt tilskud af antioxidanter.

Te beskytter tænderne

‘Drik tre kopper te om dagen – det er ikke vanddrivende, og det gavner dit helbred. Te tilfører væske til kroppen ligesom vand, og det har en beskyttende virkning mod hjertelidelser og nogle former for cancer.’

Sådan lyder konklusionen fra en forskergruppe i tidsskriftet The European Journal of Clinical Nutrition. Samme forskergruppe konkluderer, at te styrker både knogler og tandsæt.
Te indeholder fluor fra naturens hånd, hvilket styrker tandemaljen og reducerer dannelsen af plak ved at regulere bakterierne i munden.

Også Ernæringsorganisationen British Nutrition Foundation bakker forskergruppens resultater op og understreger, at te har helsefremmende virkninger på grund af sit høje indhold af flavonoider, som får te til at virke som ‘balsam for hjertet’. Den varme drik reducerer nemlig risikoen for at få hjertelidelser.
British Nutrition Foundation anbefaler, at man drikker to liter væske om dagen – gerne i form af te.

Kilde: Metroexpress, 25. marts 2007

10 gode grunde til at drikke mere te

Ud over at en god kop te smager skønt, er her 10 andre gode grunde til at snuppe en ekstra kop …

  1. Sort te gør kroppen bedre til at tackle stress. Sort te sænker indholdet af stresshormonet cortisol i blodet, så man hurtigere slapper af efter at have været i en stressende situation.
  2. Te nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme
  3. Te hæmmer vækst og celledeling af visse typer kræftceller
  4. Te sænker mængden af det skadelige kolesterol, mens det øger mængden af det gavnlige kolesterol. Dette fører til en mindsket risiko for åreforkalkning. Specielt jasmin-te er god til at sænke både indholdet af kolesterol og fedtsyrer i blodet.
  5. Te uden mælk stabiliserer blodtrykket*
  6. Der er mindre en halvt så meget koffein i te som i kaffe, men drikker man meget stærk te, kan man godt få hjertebanken af den. I rimelige mængder og ikke for stærk er grøn te meget beroligende og afbalancerende.
  7. Det er en myte at te virker vanddrivende. Meget høje doser af koffein kan dehydrere kroppen og derfor tror mange at koffeinholdige drikke som kaffe og te også fjerner mere væske fra kroppen end de giver. Men ifølge engelske forskere vil selv en meget stærk kop te indgå fint i kroppens daglige væskeregnskab.
  8. Uden mælk, citron eller sukker er te en sund og næste kaloriefri drik.
  9. Især hvid te og grøn te indeholder mange gavnlige vitaminer og mineraler
  10. Te indeholder flavonoider, som også kendes fra bl.a. rødvin og frugt. Flavonoider er kraftige antioxidanter som hjælper kroppen i kampen mod mange af de skader, som frie radikaler forårsager. Dermed kan te være med til at forebygge både kræft- og hjertekarsygdomme, og selv om te hverken kan erstatte frugt eller grønt, er det værd at vide, at selv en moderat mængde te kan bidrage med næsten en tredjedel af antioxidanterne i kosten. Især grøn te er en rig kilde på flavonoider. Sort te, som udgør størstedelen af den te, vi drikker herhjemme, har derimod færre.

Te uden mælk

En gruppe tyske forskere har fundet ud af at mælken ødelægger teens gavnlige effekt på hjertet. Sort te får blodårerne til at slappe af og udvide sig og dermed stabilisere blodtrykket. Men proteiner i mælk, de såkaldte caseiner, blokerer for denne evne. Det er særligt dårligt nyt for englænderne, idet det ifølge BBC anslås at 98 procent af dem foretrækker deres te med mælk.
”Vores resultater kan også være med til at forklare, hvorfor teens gavnlige effekt ikke har haft nogen indflydelse på antallet af hjerte- karsygdomme i Storbritannien, hvor folk normalt putter mælk i teen”, siger seniorforsker og professor i kardiologi i Berlin Verena Stangl.

Kilde: BBC, 12. januar 2007

Vigtigt angående te brygning:

Såvel udseendet som smagen hos en kop te er påvirket af det vand, der er anvendt. I vores dage er der ofte store mængder kalk (og måske klor og flour) i vandet, hvilket får små hvide kalkflager til at flyde rundt i vores nybryggede te – ikke særlig lækkert, og det smager heller ikke nær så godt som det kunne. Den kinesiske forfatter Lu Yu anbefalede kildevand som det bedste, men man kan også bruge filtreret vand (køb et vandfilter og sæt på din hane eller vandforsyning) eller en filtreringskande.
Brug altid helt koldt vand fra starten.
Med grøn, hvid og rød te bør man vente med at hælde vand på, til vandet er cirka 80 grader – så dræber man ikke antioxidanterne.
Tekanden skal altid forvarmes, inden brygning begyndes. Hvis det kogende vand hældes direkte i en kold tekande, falder temperaturen for hurtigt, og de aktive stoffer frigives ikke i den sorte te. Falder temperaturen hurtigt, vil stofferne i stedet blive i bladene.

Øvrige videnskabelige undersøgelser/referencer

The Medical College i Calcutta offentliggjorde i 1976
Grøn te sænker kolesterolet og modvirker dannelsen af hjerteinfarkt.

Okayama Universitet, Prof. Takuo Okada, Japan:
Grøn te modvirker dannelsen af superoxid 20 gange mere effektivt end vitamin E.

Kagoshima Universitet, Dr. Ichiro Mori, Japan:

Grøn te indeholder ideelle naturlige forbindelser af zink og kobber. Især gravide behøver meget zink. Da zink er en af de vigtigste sporelementer, som kroppen behøver i denne tid, er grøn te en ideel drik for den vordende moder.

Universitet Tokyo, Prof. em. Dr. Masao Onishi, Japan:
En kop grøn te om dagen bruges til skolebørn for at halvere antallet af huller. En effektiv måde at forhindre karies på er at skylle munden i grøn te efter måltiderne. Det naturlige fluor i grøn te er meget virksomt. Dertil kommer også antibakterielle forbindelser mod streptokokker.

Tohoku-Universitet, Dr. Meuro; Det Japanske Medicin-Akademi, Dr. Fukui, Nagoya Universitet, Dr. Aoki:
Grøn te indeholder et enzym, der virker på udløsningsmekanismen mod forhøjet blodtryk. Grøn te hjælper ved omdannelsen af kolesterol og forebygger dermed også åreforkalkning. Dr. Aoki fremfører endvidere, at regelmæssig indtagelse af grøn te forebygger hjerte og alderdomsbetingede sygdomme.